Nightmare in Wax (1969)
Det krævede et betydeligt tilløb at få set Nightmare in Wax, som er en nyfortolkning af vokshusgyserhistorien, som vi kender den fra eksempelvis House of Wax (1953) med Vincent Price. Der er tilsat tressertypiske elementer, lidt referencer til psykoanalyse og en fiktiv Alfred Hitchcock-kopiperson (som i filmen hedder Alfred Hermann), og vokshusejerens tragiske ulykke er mere blodig end i tidligere versioner - men ellers er det meste ved det gamle, blot ringere. Cameron Mitchell virker mere komisk end skræmmende - som en forhenværende søkaptajn der nu sidder og mumler for sig selv - og nogle comic relief-indslag med en småalkoholiseret museumsvagt minder mest om noget fra en sort-hvid sag fra 40’erne. Optagelserne var meget mørke, hvilket jo kan skyldes printet på min billig-DVD. Dog skal det siges, at Nightmare in Wax ved at understrege voksfigurernes levende indhold i højere grad end 53-versionen får formidlet det grufulde og makabre ved voksartistens hobby. Filmen udmærker sig også ved at indeholde et indslag med nogle livlige go-go-ekvilibrister, Rini Martin og the Gazzari Dancers.
Læs også omtalen af House of Wax.
